Lykkepillen

Tim Pallis

Det buddhismen kalder eksistentiel kval, duhkha, er en følelse af utilfredshed, mangel og splittelse. Der er noget utilstrækkeligt og ufyldestgørende ved ens situation.

Den buddhistiske træning fører til denne kvals ophør, som kaldes nirvana.

Træningen består bl.a. af meditationspraksis, ændret liv stil, og en anden måde at opfatte livet og tilværelsen på.

Det er et livs engagement.

En pille, som gør én konstant lykkelig, så man ikke mere kan opleve ubehag, er ikke en befrielse fra duhkha.

En sådan pille er ikke nirvana og kan ikke erstatte nirvana.

Nirvana er nemlig ikke en flugt fra samsara, som er dette liv på godt og ondt, men netop at blive ét med samsara i et evigt nuvær.

Følgende zen historie kan illustrere det:

En munk sprugte mesteren: Hvordan kan vi undgå ubehaget ved kulde og hede.

Mesteren svarede: Hvorfor går du ikke hen, hvor der hverken er kulde eller hede?

Munken sagde: Hvor er der hverken kulde eller hede?

Mesteren sagde: Når du fryser, lad kulden dræbe dig; når du sveder, lad heden dræbe dig.

Se det betyder, at befrielsen for ubehaget vil sige, at du bliver ét med kulden eller heden, således at du ikke længere iagttager dig selv, som én der oplever en udefra kommende kulde eller hede. Subjekt og objekt er dræbt, der er kun kulde eller hede. Du forsvinder! ikke kulde og hede.

Lykkepillen, som kun giver behag i livet uden ubehag er et dualistisk tankespind, som er ganske fremmed for buddhismen. Kvalens ophør i buddhismen vil sige at lide og fryde sig ganske ureflekteret øjeblik efter øjeblik.

Det er ønsket om lidelsens ophør som forsvinder, ikke smerten.